Beretning - Oernbjerg

Gå til indhold

Beretning

Generalforsamling

Grundejerforeningen Ørnbjerg
Bestyrelsens beretning 2013
12. juli 2013

For bestyrelsen har det forløbne år siden sidste generalforsamling været ganske roligt. Der har ikke været nogen af de her kedelige deklarations sager, så bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke alle medlemmer for, at I gør hvad i kan for at overholde deklarationen.
Vi har derfor kunnet koncentrere vort arbejde dels om de normale gøremål i en forening som vores, og dels med at søsætte nye projekter.
1. Den kommende lokalplan.
Tilbage i 2009 blev vi i forbindelse med en sags afgørelse orienteret af kommunen om, at de i 2010 ville udarbejde en ny lokalplan for vort område. I foreningen gik vi derfor i gang med en revision af vores deklaration, således at vi kunne få eventuelle ønsker om ændringer af deklarationen med i den nye lokalplan.
På generalforsamlingen i juli 2010 vedtog vi, hvilke ændringer af deklarationen vi gerne så medtaget i lokalplanen.   
I efteråret 2010 havde vi så et møde med kommunens sagsbehandlere, hvor vi bl.a. gennemgik vores deklaration med de vedtagne ændringer, og hvad vi i øvrigt gerne så, at den nye lokalplan skulle indeholde.
Herefter gik sagen i stå.
Det største problem for os i dag er nok, at kommunen siden 2010 ikke har været villig til at give nogen dispensation fra vores deklaration, også selvom bestyrelsen har kunnet anbefale en sådan dispensation.
Det gælder bl.a. i byggesager, hvor en række medlemmer gerne vil bygge på siden af deres længehus, i henhold til den ændring vi vedtog på generalforsamlingen i 2010. Men de har alle få afslag på byggeansøgningen.
Vi har løbende rykket kommunen for at få den lokalplan lavet, og da de i januar i år endnu engang ikke kunne give os et svar på, hvornår det ville ske, kontaktede vi borgmesteren og direktøren og forelagde dem den for os utilfredsstillende situation, og bad dem i det mindste om at give dispensationer i de byggesager, som vedrører byggerier på siden af længehusene.
 
Kommunen holdt imidlertid fast på, at der ikke ville blive givet dispensationer, men at de i foråret i år ville påbegynde udarbejdelsen af lokalplanen, og at vi ville blive indkaldt til et møde herom.
Det skete så ikke.
Men for kort tid siden har vi fået oplyst, at kommunen nu har udpeget en ny sagsbe-handler, at arbejdet med lokalplanen påbegyndes i august  / september, og at vi i den forbindelse bliver indkaldt til et møde herom.
Forløbet i udarbejdelsen af nye lokalplaner ifølge Planloven er i øvrigt:
- forslaget til lokalplanen udarbejdes i Teknik- og Miljø afdelingen. Og det er så i denne    indledende fase, at vi bliver inddraget.
- herefter behandles forslaget politisk
- hvorefter det skal offentliggøres til høring i 8 uger.
I denne fase får vi alle fra kommunen tilsendt et papirkopi af deres forslag til lokalplanen. Når vi har set dette forslag vil bestyrelsen tage stilling til, om vi skal afholde et medlems-møde for at diskutere forslaget og eventuelt komme med indsigelser fra foreningens side. Hvert enkelt medlem kan naturligvis også indsende indsigelser til kommunen.
- eventuelle indsigelser behandles herefter i Teknik- og Miljøudvalget
- hvorefter lokalplanen igen behandles politisk og vedtages
- efter vedtagelsen skal planen bekendtgøres med 4 ugers klagefrist.
Når lokalplanen er endeligt vedtaget, bliver den lagt ud på kommunens hjemmeside som en pdf fil, hvor man så kan hente den og printe den ud.
I bestyrelsen mener vi imidlertid, at lokalplanen er et så vigtigt dokument for alle foreningens medlemmer, at vi vil få trykt et papir eksemplar til alle medlemmer.
Alt i alt skal vi desværre nok ikke regne med, at vi har lokalplanen på plads indenfor det næste års tid.
2. Veje og snerydning.
På lange strækninger fejler vore veje jo sjældent noget, medens vi på de sædvanlige strækninger døjer mere eller mindre med huller.
I år har vore veje indtil nu været nogenlunde farbare, og vi har derfor ikke fået vejene høvlet af.
I bestyrelsen har vi talt om, hvorvidt vi skulle anskaffe os et læs stabilt grus, som vi så i foreningen kunne anvende hen over året til at lukke opståede huller i vejen med. Tanken er ikke ny, men den er som regel strandet på, hvor vi skulle lægge sådant et grus depot.
Da der efter vores opfattelse ikke er et oplagt sted i vort område til et sådant depot, har vi talt med Sommerhuspedellen oppe på Kettrup Bjerge Vej om muligheden for at have et depot liggende hos ham, og det er OK for ham. Depotet er lavet, og vi kan nu efter behov hente en trailer grus deroppe, og fylde i hullerne efterhånden som de opstår, eller vi kan få sommerhuspedellen til at hjælpe os dermed.
Skønt den forløbne vinter har været lang, fik vi ikke de store sne mængder her i Kettrup. Vi har derfor kun fået ryddet vejene et par gange. Vi har nu i foreningen ryddet vejene for sne i tre vintre og har i gennemsnit brugt 2.000 kr. herpå. Vi synes, at disse penge er godt givet ud, og vil derfor også i de kommende vintre rydde vejene for sne op til weekender og helligdage.
Der er en del af vore medlemmer, som har prøvet at sne inde i løbet af en weekend. Foreningen kan ikke påtage sig at komme til undsætning i sådanne tilfælde, men skulle det ske igen for nogen, koster det ikke en bondegård at få vores entreprenør, som er Jens Albertsen tlf. 2044 7491, til at rydde det nødvendige stykke vej.  
3. Drænanlæg.
Vi har i foreningen to drænanlæg, som henholdsvis dræner den nederste del af Sarasvej området og Selmavej området.
Begge steder lavede Jammerbugt Kommune for nogle år siden grundvandssænknings anlæg, og vedligeholdelsen af anlæggene har siden da ligget hos kommunens forsynings-selskab.
Medens anlægget på Sarasvej i år ikke har givet anledning til problemer, har Selmavej anlægget voldt os problemer, og det vil nok også gøre det en tid fremover.
Problemet er, at afløbet fra anlægget ligger meget lavt i forhold til bunden i den grøft, som anlægget afvander til. Vi taler her om grøften nede ved hjertesøen og østpå.
Afløbet sander derfor ofte til, hvilket i værste fald kan medføre problemer med sive-anlæggene på Selmavej.
Bestyrelsen holder afløbet under opsyn, og da der var ved at opstå problemer sidste år, henvendte vi os til forsyningsselskabet, og gjorde dem bekendt hermed.
Trods adskillige henvendelser over mere end ½ år, skete der imidlertid intet. Omkring nytår var problemet med afløbet yderst kritisk, og vi tog derfor kontakt direkte til direktøren for selskabet. Problemet blev herefter løst på to dage.
Vi vil gerne have problemet løst permanent, idet vi også selv bruger en del kræfter på at holde afløbet frit. Det kan imidlertid kun ske ved at grave grøften ½ -1 m dybere, idet selve afløbsrøret ikke kan hæves - der vil i så fald blive for lille hældning på røret. Forsyningen har ansvaret for grøften fra udløbet til broen over grøften, hvorefter ansvaret går over på os indtil skel, hvor det så går over til diverse lodsejere.
Det er nok en lidt større opgave, men vi vil prøve at undersøge, hvorledes det kan lade sig gøre at få problemet løst.  
4. Nyt Grønt Partnerskab.
På generalforsamlingen sidste år omtalte vi, at vi ville starte et nyt Grønt Partnerskab op vedr. skovpleje sammen med Jammerbugt Kommunen. Trods gentagende henvendelser til kommunen lykkedes det imidlertid først her i januar måned at få en dialog om projektet i gang med kommunen.
Vi har efterfølgende besigtiget vore skove og plantager sammen med Christian Sejlund, som er skovfoged ved kommunen, og har sammen med kommunen herefter udarbejdet en ansøgning til Naturstyrelsen om støtte til skovpleje.
Skovpleje projektet går kort fortalt ud på følgende.
a) Skoven langs den vestlige side af Sarasvej.
Den nordligste del af skoven ned mod hjertesøen er ved at falde helt sammen, og vi vil her plukfælde de dårligste træer og efterplante med skovfyr.
Går vi lidt sydpå, har vi rigtig mange steder med både nye træer og lysninger. En del af lysningerne vil vi gerne bevare, medens vi vil plukfælde de dårligste af træerne omkring andre lysninger, således at vi kan efterplante. Også her vil der blive plantet skovfyr, men mange steder vil der også blive plantet løvtræer, hovedsageligt som eg. Haren og rådyret elsker som bekendt løvtræer, så det vil være nødvendigt at plante disse træer i rør. Det ser ikke kønt ud, men det er betingelsen for at vi også kan få områder med løvtræer i vort område i fremtiden.
b) Beplantningen for enden af Sarasvej er meget dårlig, og vi vil derfor i samarbejde med sommerhusejerne i området nærmere aftale, hvor meget vi skal rydde og genplante.
c) Stien der forløber fra Sarasvej over til Sylviavej ligger nu helt åben og med udsigt til det ikke særlig kønne tennisanlæg syd herfor.
Spørgsmålet er, om ikke vi skulle plante en række fyr, buske eller lignende langs stiens sydside, således at vi igen dels får lukket udsigten til tennisanlægget og dels får den gamle skovsti tilbage.
d) I sydskoven har vi en masse flotte løvtræer, som delvist er ved at blive forvist af grantræer. Vi vil her langs hele skovbrynet blotlægge de bedste løvtræer ved at fælde grantræerne, således at vi får et åbent skovbryn af løvtræer og grantræer.
e) i plantagen omkring de enkelte sommerhuse har medlemmerne i vid udstrækning selv sørget for plejen af området. For en del medlemmer er træerne og bevoksningen efterhånden blevet så store, at man gerne vil have foreningen til at hjælpe med bl.a. fældning og flisning.
Vi vil gerne tage sådanne arbejder med ind i projektet. Så hvis der er nogle medlemmer, som gerne vil have en hjælpende hånd, må I gerne lige sige til.  
Rundt om i området vil vi desuden plante nogle forskellige bærbuske, f.eks. Sargents Æble og Surbær, dels som føde for fuglene og råvildtet, og dels fordi vi mener, at det vil gøre vore skove og plantager mere interessante at færdes i.
Selve projektet omfatter som nævnt fældning, flisning, indkøb af træer og planter og plantningen heraf.
Budgettet lyder på 38.500 kr., hvoraf vi så får 50% i tilskud fra Naturstyrelsen.   
Desuden skal vi selv udføre 150 timers ulønnet frivilligt arbejde.
Vores ansøgning ligger nu til udtalelse i kommunens grønne råd, og efter en anbefaling fra deres side bliver ansøgningen sendt til Naturstyrelsen.
Projektet gennemføres henover efteråret i år og næste års forår.
Vi vil få brug for en hjælpende hånd fra Jer medlemmer, men det vil vi vende tilbage til, når projektet opstartes.
Flisning.
Når vi fliser grenaffald, ligger flisen tilbage i mindre eller større dynger.
Ligger disse flis dynger i længere tid, pynter de jo ikke ligefrem i landskabet. Så de medlemmer vi fliser for, må meget gerne jævne dyngerne ud.
Og er der medlemmer, som gerne vil have et læs flis, må de lige henvende sig til bestyrelsen herom.  
5. Påtaler.
Der er i det forløbne år ikke rejst nye påtaler vedr. manglende overholdelse af vores deklaration.
Af påtaler pågår der for tiden således kun de to gamle sager.
Den ene vedrører Sinnesvej 36.
Sagen er her, at ejeren har fjernet en større del af klitten for at lave en parkeringsplads, hvilket ikke er tilladt. Ejeren fik en påtale fra kommunen om at få reetableret klitten inden 1. maj sidste år. Ejeren fortog sig imidlertid ikke noget, og i januar i år bad vi derfor kommunen om en forklaring herpå. Kommunen oplyste, at de endnu ikke havde foretaget sig noget i sagen - altså 8 måneder efter påtalens udløb - men at de ville se på sagen igen, når vejret tillod at køre til Kettrup. Vi gjorde herefter kommunen opmærksom på, at  det var et højst utilfredsstillende sagsforløb, og at vi gerne så, at der snart skete noget i denne sag. Resultatet blev, at ejeren har fået en udsættelse til 1. august i år. Er klitten ikke reetableret til den tid, vil han blive politi anmeldt.
Så vi håber på en snarlig løsning af denne gamle sag.
Den anden sag vedr. Sinnesvej 44, hvor huset er malet i en ikke lovlig farve. Ejeren er enig med os i, at farven ikke overholder deklarations regler, og maler derfor huset om så snart vejret tillader det.
6. Kystnære havvindmøller.
Som nævnt på generalforsamlingen sidste år, har Energistyrelsen planer om at opstille kystnære havvindmøller langs de danske kyster, hvilket vil sige 3 - 4 km fra kysten.
I den oprindelige plan var der også udpeget et område ud for Kettrup, men efter en lang række indsigelser herimod, indgår dette område ikke længere i styrelsen plan for vind-møller, hvilket vi kun kan være meget tilfredse med.
7. Forsikrings forhold.
Der bliver i vores forening udført meget frivilligt ulønnet arbejde på vore fællesarealer, bl.a. med arbejde i plantagen og skoven, slåning af stierne og diverse arbejder på foreningens arbejdsdage.
Bestyrelsen sætter stor pris herpå, men er også opmærksom på, at sådant arbejde også er forbundet med en vis risiko for at komme til skade.
Vi har i bestyrelsen ofte drøftet, hvorvidt foreningen kunne blive draget til ansvar for arbejdsskader opstået ved sådanne arbejder, men også for bestyrelsesansvar og lignende, og vi er nu i gang med at undersøge dette nøjere.
Vi vil derfor her gerne redegøre for, hvorledes vi står med hensyn til forsikringer i en forening som vores, og hvilke forsikringer vi mener at der kan være aktuelle.
 
 
a) Arbejdsskadeforsikring - en lovpligtig forsikring.
I Lov om arbejdsskadesikring står der, at enhver, der her i landet udfører arbejde for andre, er forsikret under arbejdets udførelse. Det gælder, uanset om man får løn for arbejdet eller udfører arbejdet ulønnet.
Så er spørgsmålet, om en forening som vores skal tegne en arbejdsskadeforsikring?
Her er reglerne, at der altid skal tegnes en sådan forsikring:
- når der ansættes lønnede medarbejdere
- når foreningen har antaget fremmed ulønnet hjælp til at udføre arbejde.
Det har vi eksempler på at vi har gjort, bl.a. ved gennemførelsen af det sidste Grønne    partnerskab.
Og så nok det vigtigste for os:
- når I medlemmer udfører arbejde på vore fællesarealer og når vi beder Jer medlemmer om at udføre arbejde, der falder uden for, hvad vort medlemskab normalt medfører af pligtarbejde.
Der skal f.eks. tegnes arbejdsskadeforsikring, når en grundejerforening indkalder til arbejdsweekend, hvor der f.eks. skal fælles træer, bygges redskabsskur eller laves legeplads. Her er der tale om arbejde, der falder uden for, hvad der er normalt for et foreningsmedlem.
Fremgår det derimod af foreningens vedtægter, at medlemmerne på skift skal udføre visse almindelige småpligter - f.eks. græsslåning af fællesarealer og vej vedligeholdelse - så skal der ikke tegnes arbejdsskadeforsikring. Sker der i den forbindelse en ulykke kan skadelidte kun få erstatning fra sin egen ulykkesforsikring.  
Selvom vi i vore vedtægter måske kan skrive os ud af erstatningsansvaret, har vi ikke overvejet denne løsning, men derimod besluttet os for at få lavet den lovpligtige arbejs-skadesforsikring.
Vi håber, at generalforsamling er enig med os i denne beslutning.
En sådan forsikring dækker de krav der stilles i Lov om Arbejdsskadesikring, hvilket bl.a. vil sige, at den dækker:
- betaling af udgifter til sygebehandling
- erstatning for tab af erhvervsevne
- godtgørelse for varigt mén
- erstatning for tab af forsørger
- godtgørelse til efterladte
Vi har indhentet tre tilbud, nemlig fra Alm. Brand, Tryg og Gjensidige. Vi vil nu gå i gang med at drøfte tilbuddene nærmere, således at vi får tegnet den bedst mulige forsikring for vores forening.
Umiddelbart ser tilbuddene meget ens ud.
De er udregnet ud fra, at den årlige præmie for en heltidsansat svarende til 1.665 timer er ca. 10.000 kr.
Vi har så sagt, at vi skønner, at vore medlemmer tilsammen udfører frivilligt ulønnet arbejde på ca. 800 timer om året – nok lidt højt sat.  
Prismæssigt kommer den årlige præmie således til at ligge på ca. 5.000 kr.
Og tegner vi forsikringen for 5 år, får vi 15 % i rabat.
Erhvervsansvarsforsikring - en frivillig forsikring.
En erhvervsansvarsforsikring betaler for de skader - tingskader og personskader - som foreningen i forbindelse med dens aktiviteter kan blive erstatningsansvarlig for, herunder ansvaret for de under foreningen hørende fællesveje, arealer og anlæg.
Hvis foreningen bliver erstatningsansvarlig for en skade, og hvis vi ikke har en sådan forsikring, kan den tilskadekomne kræve erstatning af foreningen. Har foreningen ingen penge, kan der kræves erstatning af de personer, der juridisk tegner foreningen - altså af bestyrelsen. Og bestyrelsen må så selv betale, idet den private ansvarsforsikring ikke dækker i sådanne tilfælde.
Vi kan blive erstatningsansvarlig, hvis skadelidte kan bevise, at en skade skyldes fejl eller forsømmelse hos foreningen, f.eks. hvis nogen kommer til skade på vore fællesarealer eller veje som følge af mangelfuld vedligeholdelse.
I bestyrelsen anser vi ikke sandsynligheden for et erstatningsansvar for særlig stor, så vi vil ikke foreslå, at vi tegner en sådan forsikring.
Bestyrelsesansvarsforsikring.
En grundejerforening og dens bestyrelse opfattes som en juridisk enhed, og kan derfor som udgangspunkt gøres til genstand for et søgsmål.
Det gælder f.eks. hvis en bestyrelse foretager uforsvarlige eller retsstridige handlinger på vegne af foreningen.
Så i korte træk skal et bestyrelsesmedlem handle efter samme fornuftige målestok på vegne af foreningen, som det enkelte bestyrelsesmedlem ville have handlet i forhold til sin egen forretning eller privat økonomi.
Som hovedregel vil et bestyrelsesmedlem, der arbejder aktivt og fornuftigt med et problem i foreningen i stedet for at lade problemet vokse, som inddrager relevante rådgivere og i øvrigt sørger for at lægge og overholde realistiske budgetter, ikke ifalde bestyrelses-ansvar.
Vi føler i bestyrelsen ikke, at der for nuværende er et behov for at vi tegner en bestyrelses-ansvarsforsikring, men skulle der på et senere tidspunkt vise sig et behov herfor, må vi tage sagen op til overvejelse igen.  
8. Foreningens økonomi i de sidste 6 år.
De store udgifter i vores forening har i de sidste mange år været
- vedligeholdelse af vore veje og grøfter
- skovpleje som fældning og flisning af grenaffald
- generalforsamlingen
Det er således disse tre poster, som har den største indflydelse på vores økonomi.
Udgifterne til generalforsamlingen ligger nogenlunde fast omkring de 15.000 kr., hvilket svarer til ca. 20 % af vore årlige kontingent indtægter.
Udgifterne til vedligeholdelse af vore veje og grøfter svinger lidt hen over årene. Har vi et regnfuldt år eller et år med megen veksling mellem sne og tøvejr, ja så ødelægges vore veje hurtigt, og udgifterne til vedligeholdelsen stiger.
Ligeledes har vi nogle udgifts spidser i de år, hvor det er nødvendigt at grave vore grøfter op.
Udgifter til skovpleje har også i de sidste år svinget en hel del. Har vi et år med mange og kraftige storme som f.eks. sidste år, eller et år som i 2008, hvor vi lavede en gennem-gribende oprydning i vore skove, ja så stiger udgifter til fældning og flisning betragteligt.
I 2007 havde foreningen aktiver på 52.000 kr.
Aktiverne faldt jævnt hen over de følgende år, og de var således i 2010 nede på 17.000 kr., hvilket jo vil sige, at vi i alle årene er kommet ud med et underskud.
I 2010 vedtog vi derfor en kontingent forhøjelse fra 500 kr. / år til 650 kr./ år fra og med 2011.
I de efterfølgende to år - 2011 og 2012 - har vi stort set haft resultater på 0 kr.
Vore aktiver har således også i de to år ligget fast på ca. 17.000 kr.
Bestyrelsen er af den opfattelse, at i en forening af vores størrelse og med det aktivitets-niveau vi har i foreningen, da er 17.000 kr. på bogen nok i underkanten af det ønskelige.
Foreningens aktivitetsniveau betyder, at vi næppe i de kommende år vil være i stand til at øge vore aktiver væsentligt, og aktiver på 17.000 kr. betyder, at vi ikke er klædt på til at foretage større projekter af betydning i fremtiden.
Vores budget for 2014 - som Erik vil fremlægge under punkt 5 - lægger derfor op til en kontingent stigning på 100 kr. / år, hvilket vil sige en stigning fra 650 kr. / år til 750 kr. / år.
Vores ønske om kontingent stigningen begrundes mere specifik med bl.a.,
- en generel prisstigning på de ydelser, vi efterspørger - f.eks. udgifterne til skovpleje, vej   og grøfter
- vore to luner er i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3 klassificeret, hvilket betyder, at vi har pligt til at vedligeholde dem. Den østlige lune vil i løbet af få år igen være groet til. For at få en tilstrækkelig dybde i lunen således at siv og tagrør ikke straks gror frem igen, vil vi denne gang være nødt til at få den gravet op med gravemaskine, som vi gjorde for ca. 10 år siden. Vi kender ikke prisen i dag for sådan en opgravning, men for ti år siden kostede det ca. 30.000 kr.      
- meget af det fine grus på vore veje er efterhånden forsvundet, og mange steder ligger der kun ral tilbage. På et tidspunkt vil vi uden tvivl være nødt til igen at køre stabilt grus ud på de dårligste strækninger.
Vore veje ligger efterhånden mange steder lavt i forhold til rabatten, hvilket betyder, at regn- og smeltevand ikke kan løbe af vejen, hvilket igen er årsag til, at vejene ødelægges på disse steder. Det kan derfor blive nødvendigt på disse steder at høvle rabatten af, således at vandet kan løbe af vejen.
- hvis vi skal løse problemet med afvanding af drænanlægget på Selmavej skal vi bekoste en opgravning af den del af grøften, som ligger på vores område.
- når den nye lokalplan er vedtaget, vil vi som tidligere nævnt gerne at alle vore medlemmer får et papir kopi tilsendt heraf.
- og som nævnt under forrige punkt kommer vi også fremover til at have udgifter til forsikringer.  
- endvidere ville det jo også være skønt at have penge på bogen, ifald der skulle dukke et spændende naturprojekt eller lignende op i fremtiden, som vi i foreningen gerne så gen-nemført.
Vi har i bestyrelsen ikke noget ønske om igen at opbygge en stor formue, men vi kan se, at der i de kommende år kommer nogle omkostnings spidser, som - hvis vi i foreningen ønsker dem gennemført - ikke kan klares ud fra den nuværende økonomi.  
Så bestyrelsen ser gerne, at generalforsamling vedtager den foreslåede kontingent forhøjelse når vi kommer til punkt 5.
Og skulle det vise sig i løbet af nogle år, at vore aktiver igen når fordoms højder, ja så er vi jo i vor gode ret til at nedsætte kontingentet.
9. Fugleplakaten.
Vi har endnu nogle få eksemplarer tilbage af vores smukke fugleplakat. De ligger henne på bordet, og sælges stadig for 80 kr. pr stk.
I øvrigt har vore nabo foreninger været meget interesseret i plakaterne, og de har solgt ca. 30 stk. til deres medlemmer.
10. Gudstjeneste i Kettrup Kirke.
Som nok mange bekendt lå der i 1500 tallet en kirke lige øst for Sarasvej - nemlig Kjettrup Kirke. Kirketomten ses i dag lige øst for den nordligste af de to Sivesgårde på Pernillevej.
i midten af 1500 tallet havde vi den store sandflugt, som lagde store dele af området øde, og i 1571 blev det derfor besluttet at nedrive kirken.
Der har i mange år været tradition for en årlig gudstjeneste på kirke tomten.
I år afholdes gudstjenesten på søndag den 14. juli kl. 14.00
Det er et ganske hyggeligt og uformelt arrangement, hvor man selv medbringer en klapstol eller tæppe, og ikke mindst kaffe og brød til efter gudstjenesten.
11. Sammenkomst på stranden.
Og så vil vi også gerne lige minde om, at det er på søndag kl.11.00 at vi har vores fællesarrangement på stranden ud for sti 15.
Mød op med godt humør, medbring eventuelt diverse strandspil og ikke mindst en god frokostkurv og drikkevarer.
12. Tak til frivillige.
Også i år vil bestyrelsen gerne takke de mange medlemmer, som hjælper os med at holde ordnede forhold i vort område med bl.a. græsslåning af stier, vedligeholdelse af postkas-seanlæg, på fællesarealerne rundt om sommerhusene med og naturplejen i plantagen og i skovene.
Endvidere en stor tak til vores web master og til vores revisor.

PBV
12. juli 2013
Søren Dam


Tilbage til indhold